Выпуск

Hijab, frihed og islam: “Jeg gider ikke forsvare mit tørklæde længere”
Det, Muslimer Taler Om · 9 ноября 2026 г. · 1 ч 17 мин
Hvorfor skal muslimske kvinder konstant forsvare deres tørklæde? Og hvordan kan et samfund, der hylder frihed og selvbestemmelse, samtidig have så svært ved at acceptere kvinder, der frivilligt vælger at følge religiøse påbud? De påstande og spørgsmål stiller vores gæst i denne episode. I denne episode af 'Det, Muslimer Taler Om' har Asiya besøg af Iman, underviser, børnebogsforfatter og debattør, som gennem flere debatindlæg og optrædner i danske medier har hun udfordret den danske debat om hijab, kvindeundertrykkelse og religionsfrihed. Iman fortæller om sine erfaringer med at deltage i den offentlige debat, og hvorfor hun efterhånden er blevet træt af at skulle forklare og forsvare sit tørklæde. Hvorfor bliver muslimske kvinders egne forklaringer ofte mødt med mistro? Og hvorfor er det religiøse valg så kontroversielt i et samfund, der ellers bygger på retten til at bestemme over sit eget liv? Vi diskuterer forskellen mellem vestlige og islamiske frihedsidealer. For hvad betyder frihed egentlig? Er frihed at følge sine egne ønsker, eller kan den også findes i frivilligt at underkaste sig Gud og leve efter religiøse retningslinjer? Samtalen bevæger sig også ind på feminisme, ligestilling og kvinders rettigheder. Iman forklarer, hvorfor hun ikke betragter sit tørklæde som et feministisk projekt, og hvorfor hun mener, at islam tilbyder en selvstændig forståelse af kvindens værdi, rettigheder og rolle i samfundet. Vi taler desuden om integration, sammenhængskraft og forventningerne til muslimske borgere. Skal man deltage i alle sociale fællesskaber for at være en del af det danske samfund? Og hvorfor bliver religiøse forskelle ofte opfattet som et problem, selv når de ikke begrænser andres frihed? Endelig diskuterer vi islamiske påklædningsregler, forholdet mellem mænd og kvinder og betydningen af blufærdighed. Med udgangspunkt i Koranens vers om påklædning og sænkning af blikket taler vi om ansvar, seksualitet, menneskets natur og forholdet mellem tro og praksis. En samtale om hijab, islam, feminisme, frihed, underkastelse og retten til at leve efter sine religiøse overbevisninger. Følg, like, kommentér og del “Det Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.